Vi ba daglig leder Stine K. Håtuft og styreleder Joanna Magierecka om å ha en samtale om deres forhold til Oslo teatersenter. Intervjuet ble gjennomført per chat.
SKH: hei!
JM: hej
JM:hvad er det bedste ved OTS nu, i dag?
SKH: Det beste med OTS i dag er menneskene man møter her hver dag og at det ikke finnes grenser for hvilke ideer man kan skape eller får presentert. OTS er på mange måter et hjem for så mye og så mange, intet er satt og intet er begrensende.
SKH: Hvordan var ditt første møte med OTS?
JM: jeg kom hertil i 2004, i januar. direkte op på Teatersenter, hvor jeg skulle være vikar for Nina, der skulle ud permisjon. De to instruktører (Nina og Gerd) var højgravide, så vi måtte tage bussen fra Tøyen og op til Teatersenter, og det tog en evighed. Og pludselig så stod jeg foran Ragnhild Sørvig, som både var utrolig blid og lidt skræmmende. Og efter det så var det bare fuld kaos med en masse unger, manus, scener, scenografi, rekvisitter og det som skulle til. Herligt!
JM: Hvad kan du bedst li ved dit kontorplads?
SKH: At den inneholder et kreativt kaos som minner meg om hvor heldig jeg er som hver dag får jobbet på tvers av fag, i en ende finnes det et Excel dokument med budsjetter, i en annen ende finnes det en post-IT hvor det står «finn kostyme, hvit kjole, brukes til middelalderfestival » og i en tredje ende en oversikt over prisstigningen av underholdningsprodukter de siste 2 årene…
SKH: Hvilke OTS øyeblikk husker du best?
JM: Jeg havde et enestående øjeblik med Sebastian, en af mine elever. Jeg tror jeg havde været instruktør for Turbin i 3 år. Vi var på Innvik, og premieren var vældig nær. Og pludselig så ser Sebastian på mig (han var vel 12 år dengang) og siger – ja, det er nu du plejer at blive stresset…det satte godt nok tankene i gang altså, på det menneskelige og pædagogiske niveau. Jeg «plejer» ikke at blive stresset længere. Men det sker engang iblandt da…
SKH: Hva mener du som styreleder, er OTS sine største egenskaper?
JM: Kunst i alle livets faser. Forståelse for det. Kunst som en del af dannelsesprocessen, på alle niveau, for alle målgrupper, i alle aldre. Det har vi så ind under huden alle sammen her på Oslo Teatersenter. For vi ved alle hvad kunst kan gøre med os, som mennesker, som borgere, både som aktive deltagere og som publikum.
JM: Hvis du havde alverden af penge på budgettet her på OTS, hvordan ville du forme fremtidens Teatersenter.
SKH: hahaha… hvor skal jeg begynne? Først ville jeg tatt en liten finpuss på OTS sine lokaliteter, men beholdt sjarmen- takhøyden og våre massive vegger representerer selve organisasjonen! Jeg ville så tatt fatt i alle prosjektene vi har på trappene og etablert disse samtidig- huset har det best når det masse lyd her! Ikke minst Jeg ville bygget en utendørs- og en innedørs scene, et musikkstudio og et film rom slik at OTS kunne hatt en fullpakket produksjonstilbud for scenekunsten! JIPPI!
JM: Dette spørgsmålet svarer vi begge på Stine!! 3 ting som er bedst og værst med OTS (grin emoticon)
JM: Bedst: folkene, engagementet, ungerne
Værst: folkene, neeeeej, det mente jeg ikke;). Kaffen, doen og bakken op fra Tøyen t-bane stationen…
SKH:Vi begynner med de beste (smile emoticon)
Atmosfæren, kreativiteten og menneskene. De mindre bedre tingene er toalettene, «hei, er det her resepsjonen er, jeg ble fortalt at dere var resepsjonen og jeg kunne levere pakken til dere?» og belysningen av huset…
syns det er vanskelig å bare velge tre beste ting…men jeg er jo fra Bergen da…
JM: MEN VI ELSKER OTS UANSET!!!
SKH: FOR VI ER OTE’ISTER!